Hotel Historischer Krug ligger lige syd for den danske grænse i Oeversee, tæt på Flensburg. Den atmosfærefyldte kros rødder går tilbage til begyndelsen af 1500-tallet. Et stort wellness center og en rekreativ park gør hotellet til det perfekte sted for alle, der søger et weekendophold med fokus på velvære og god mad i stilfulde rammer.
Kroen består af 6 separate huse med værelser. Det store wellness-center har pools, whirl-pools, sauna, tyrkisk bad og solarium. Der er mulighed for massage. Der er 2 restauranter på kroen. Restaurant Krugwirtschaft byder på lokalt køkken og på gourmet restauranten Privilog, som hører til en af de absolut bedste i Schleswig Holstein, er menuen international med et udsøgt vinkort.
Hotellet har et 890 m² stort wellnessanlæg og er omgivet af en 3 ha stor park.