Bromølle Kro & Hotel ligger i centrum af
Vestsjællands Amt, med ca 25 km til henholdsvis Holbæk, Kalundborg, Slagelse
og Sorø. Bromølle Kro er det perfekte sted, hvis man ønsker et fredeligt
ophold i naturskønne omgivelser, med dejlig mad og god betjening.
Vores hyggelige restaurant, vender ud mod Åmose Å. Langs hele restauranten har
vi lavet en dejlig terrasse, hvor der om sommeren nærmest er sydlandsk
stemning.
Vi er omgivet af skov på 2 sider og lige ved siden af har vi Åmose Å. Der er
således rige muligheder for at gå en tur og nyde årstidernes skiften der hvor
man ser det allermest, nemlig i skoven.
Der er meget smuk natur rundt om Bromølle Kro. Kroen en omgivet af skov og
ligger i en af Sjællands største mosestrækninger Åmosen, hvor der igennem
tiden er udgravet mange stenalderpladser.
I Rigsarkivet ligger et gavebrev underskrevet af Biskop Absalon. Den 8. Juni
1198 forærede han området ved Bromølle Kro, der dengang hed Nævitzbro, til
Sorø Kloster. Det var datidens trafikknudepunkt og det eneste sted på
Sjælland, hvor Åmosen kunne passeres i nord-sydlig retning. På en ø i
vadestedet blev en vandmølle opført, og bønderne kom langvejs fra for at få
malet deres korn. Da køen ved møllen ofte var lang, begyndte mølleren at
beværte de ventende med mad og drikke, og det blev starten på det vi i dag
kender som Bromølle Kro.
I 1776 blev Åmosen drænet og mølledriften indstillet. Gæstgiveriet
bestod imidlertid og blev fremover drevet som kro, landbrug og købmandshandel.
At drive kro har ikke altid været lige lukrativt. I 1700 tallet fandt et
kropar på at forøge indtægterne ved at drikke de handelsrejsende under bordet,
myrde dem, smide deres lig i åen og røve alt af værdi fra deres bagage.
Kroparret blev afsløret og hængt på galgebakken tæt ved kroen.
Bromølle Kro har fra den tid hørt under de omkringliggende godser indtil
den i 1994 blev købt af familien Bresnov, som driver stedet idag.
Der er ikke mindre end 4 meget smukke godser indenfor en radius af 5 km
fra kroen. Desuden ligger Tissø og Skarresø tæt på. Så er man til natur er der
masser af muligheder for at nyde noget af det smukkeste danske natur der
findes.
OBS: Værelserne er af forskellige indretning.
Værelserne ligger nede bagved kroen, med skoven på den ene side og åen
på den anden. På den måde vil man altid have fred og ro når man skal sove.´
Der er så stille, at man meget ofte kan opleve rådyr, ræve, fasaner og
andre dyr som kommer ud på skråningen op til skoven, for at finde føde.
Hund - MÅ kun medbringes på forespørgsel.